Vejen hjem af Jonas Eriksson

Slavehandel, Fremmede omgivelser og Overlevelse

Vejen hjem af Jonas Eriksson er en debut roman om et mørkt kapitel i Danmarkshistorien – nemlig slavehandel fra Afrika til De Dansk Vestindiske Øer.

Den unge Jonas kommer i begyndelsen af 1700 -tallet til Kbh for at studere teologi. Da hans mor dør, er hans muligheder for at færdiggøre studiet ikke til stede, og han må finde midler af anden vej.

Til hans held træder enkefrue Dorothea Kragh, en af rigets mest magtfulde skikkelser, ind i hans liv.

Enkefruen vil være hans velgører, såfremt han står i hendes tjeneste i 2 år, hvilket betyder at han skal rejse med skibet Leonora til Guldkysten, hvor han skal være enkefruens “mand”, da hun ikke er tilfreds med den nuværende guvernør.

Takker ja til tilbuddet

Og selv om Thomas intet ved om det fremmede kontingent, eller om den handel han skal tage del i, takker han ja til tilbuddet uvidende om hvad fremtiden vil bringe.

På vejen derned skal Thomas desuden agere tutor for børnene i en adelig familie.

Rejsen bliver alt andet end hvad Thomas havde ventet. De 6000 sømil til Afrika er fyldt med intriger og brutalitet.

Da skibet endelig når kysten, bliver mødet med det fremmede igen en kæmpe overraskelse. Han chokeres over det eksotiske og fremmede land, de afrikanske indbyggere og deres skikke, hans egne landsmænds brutale adfærd og den slavehandel, han nu skal forestå.

Han ser den grimmeste del af mennesket i øjnene og forandres for altid.

Min vurdering af Vejen hjem af Jonas Eriksson

God bog om et rigtig svært emne – nemlig den danske slavehandel. Jeg synes forfatteren kommer rigtig godt af sted med netop at behandle dette mørke kapitel af Danmarkshistorien.