Undtagelsen af Christian Jungersen
Magt, Mobning, Kvindekampe og Folkedrab
Undtagelsen foregår på en ganske almindelig arbejdsplads - nemlig Dansk center for information om folkedrab (DCIF).
Der er 4 personer ansatte - nemlig Iben, Camilla, Malene og Anne Lise - samt deres mandlige chef Poul. På overfladen virker alt hyggeligt og udefra set er det en god arbejdsplads.
Men er det nu også det? Iben og Camilla deler kontor og er også privat gode veninder. Men er de interesseret i at lukke andre ind i deres fællesskab. Anne Lise sidder for sig selv og trives ikke - men ingen af de andre inkluderer hende i fællesskabet. Den mandlige chef Poul - ser ikke eller ønsker ikke at se den mistrivsel, der er på arbejdspladsen.
Han lukker øjnene, for ellers skal han jo gøre noget ved det - og så er det lettest at kigge den anden vej.
Bogen skiftes til at have de forskellige hovedpersoner som fortæller - hvilket selvfølgelig giver et forskelligt syn på den mobning der finder sted på “det ellers så hyggelige” kontor.
En dag får de to veninder to email, der truer dem på livet? Men hvem er det som truer dem? Er det en af deres kollegaer eller en af dem der er blevet beskrevet i kontorets mange artikler om folkedrab?
Min vurdering: Undtagelsen af Christian Jungersen.
En virkelig god bog over det sædvanlige. For selv de mennesker, der synes de gør det hele så godt, kan skabe alt det onde. Temaet i bogen er groft sagt hvordan vi behandler hinanden. Det være sig på en arbejdsplads eller i et land hvor der begåes folkedrab. Har alle ikke noget ondt i sig - og hvor langt er den enkelte villig til at gå for at tilhøre fællesskabet. Og er mobning noget man bare hører om og ikke selv er medvirkende til?
Beskrivelsen af kontormobningen er så ædende ond, at den går lige gennem marv og ben. Dem som mobber, ser det bare ikke selv -
Alt i alt
En virkelig god bog - om et tema nemlig den synlige og den usynlige ondskab.
Fakta vedr: Undtagelsen af Christian Jungersen
Forfatter: Christian Jungersen
Forlag: Gyldendal
Sideantal: 621
Udgivet: 2004
Boganmeldelser
Du er også velkommen til at kigge på min blog bykarina.dk som omhandler sundhed og wellness