Under Bjælken af Kronprins Frederik

Boganmeldelse Under Bjælken Jens Andersen
Boganmeldelse Under Bjælken Jens Andersen

Under Bjælken af Kronprins Frederik

Under bjælken af Kronprins Frederik i samarbejde med Jens Andersen har skrevet en bog om Kronprins vore kommende Konge. Her kommer Kronprins Frederik gennem samtaler med Jens Andersen ind på sit liv og hvordan han ser sin kommende rolle som Konge.

Læseren får et indblik i Kronprins Frederiks liv fra start til nu. Der er interviews med Dronning Margrethe, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim, private venner, tidligere hofchef og rådgiver Per Thornit. Desuden også med Kronprins Haakon af Norge og Kronprinsesse Victoria af Sverige.

De giver alle deres bud på de tanker de har gjort sig omkring Kronprins Frederik og hvordan de oplever ham som menneske. Vi får som læser et indblik i Kronprinsens barndom og hvordan opvæksten som prins har været. Vi får med egne ord hans syn på børneopdragelse, hans kommende rolle og hvilke betragtninger han har gjort sig gennem livet.

Bag på bogen står der:

I otte medrivende kapitler – Dreng, Teenager, Akademiker, Frømand, Erobrer, Familiefar, Sportsmenneske og Konge – fortæller Jens Andersen om Kronprins Frederiks liv. Fra fødslen på Rigshospitalet midt under ungdomsoprøret i 1968 til det moderne familiefællesskab i Frederik 8.s Palæ i vore dage, hvor et modent og stærkt kronprinspar er klar til den store opgave, der i mange år var et åg for Kronprinsen.

Bogen, der i form og indhold sætter en ny standard for royale biografier, går tæt på Kronprins Frederiks viljestærke kamp for at forlige sig med sin skæbne og rolle, skildrer hans mange opgør med sig selv og sine omgivelser og følger den personlige rejse fra rebelsk drengebarn og genert ungt menneske til fandenivoldsk frømand og lykkelig far til fire.

Min vurdering:

Er du den mindste smule interesseret i at læse om det royale, så er dette bogen du skal læse. Jeg ser ikke bogen som en gang “snik snak” med en masse snak frem og tilbage, men en bog hvor der virkelig er lagt omhu og tanker i. Kronprinsen forsøger efter min mening at give et så sandfærdigt billede af ham selv som det er muligt i hans situation.

Under huden

Vi når ind under huden af ham og hvilke tanker han har gjort sig i f.eks. forbindelse med at skulle finde sig en kommende kone. Hvilke tanker han har gjort sig omkring sit medlemskab af IOC mv. Jeg tror virkelig han giver et så stort indblik i hans liv og virke som det er muligt.

Antal hjerter 

Jeg har givet bogen 6 hjerter ♥♥♥♥♥♥ ud af 6,  pga den personlige beskrivelse af kronprinsen og de åbenhjertige interviews der er givet.

Alt i alt

Under bjælken, synes jeg, er en god og personlig bog om Kronprinsen. En bog hvor han selv har mulighed for at komme til orde og dermed mulighed for at fortælle om forskellige begivenheder set fra eget synspunkt.

Indlæg der kan have interesse for læseren

Vil du læse mere om Kongehuset så er der her et link til deres officielle hjemmeside.

Fakta

Forfatter: Jens Andersen

Udgivelsesår: 2017

Sideantal: 349

Forlag: Gyldendal

 

 

Skriv et svar