Lydmouth er en ældgammel, idyllisk markedsby på grænsen på grænsen mellem England og Wales.
Vi befinder os i det første tiår efter 2. Verdenskrig i et England, der gerne vil skue begge veje.
Tilbage mod den trygge storhedstid og fremad mod den moderne udvikling, der gerne medfører velstand, men også mere vold.
Efter den koldeste nat i mands minde finder man liget af en mand i udkanten af en landsby nær Lydmouth.
Han hænger i Galgetræet med bukserne om anklerne.
Er det mord, selvmord eller en hændeligt uheld i forbindelse med en bizar sexleg?
Journalist Jill Francis og kriminalassistent Thornhill bliver involveret i sagen.
Mod sin vilje bliver Jill også trukket ind i nogle affærer på skolen, hvor den døde underviste.
Samtidig er en vindueskigger på spil, og Jill, som lige er flyttet ind i eget hus, føler sig iagttaget.
Min vurdering: Galgetræet af Andrew Taylor
Endnu en fantastisk bog i Lydmouth serien af Andrew Taylor.
Andrew Taylor leverer igen et spændende persongalleri.
Personer hvor intet er sort eller hvidt og hvor alle har deres egen historie.
Han forstår i sin bogserie at fortælle om et England i en svunden tid, hvor alt er i opbrud.
En stor kvalitet i bogen er samtidig historien mellem Thornhill og Jill.
En historie om at være i hver sin verden, og alligevel være tiltrukket af hinanden.
Forbrydelsen i historien er også et mesterstykke i sig selv, intet er givet på forhånd.
Og intet er som det ser ud til at være.
Jeg vil virkelig anbefale dig at gå i gang med Lydmouth serien – hver bog rummer en unik, spændende og fortællende historie.
Antal hjerter
💚💚💚💚
Jeg giver bogen 4 ud af 6 hjerter, for at være god let underholdning.
Alt i alt
En krimi ala Barnaby
Genre
Krimi
Fakta vedr: Galgetræet af Andrew Taylor
Forfatter: Andrew Taylor
Forlag: Krim
Udgivelsesår: 1999
Sideantal: 303
Du er også velkommen til at kigge på min blog bykarina.dk som omhandler sundhed og wellness