Nyskoven, Slægter og Intriger
Endnu en bog fra Rutherford. Her er historien om Nyskoven og hvordan Nyskoven igennem tiden har spillet en rolle i engelsk historie. En fantastisk roman som gennem fiktion dækker historiske begivenheder i det sydlige England.
’Nyskoven’ tager sit udgangspunkt i kongen Rufus’s mystiske død i skoven og fører historien 900 år frem til vor tid. Dette sker ved at læseren bliver ført igennem historien ved at følge de samme slægter. Bogen er fyldt med dramaer og historiske begivenheder og bogen formidler samtidig en masse facts om skoven og de forskellige tidsaldre.
Det er tydeligt at Rutherfurd har gjort sit research arbejde grundigt – og som læser fornemmer man tydeligt historiens vingesus i bogen. Der er grundig beskrivelse af opbyggelsen af et cistercienserkloster, de foranstaltninger der blev gjort for at sikre England imod den spanske Armada til dannelsen af Office of Woods mv.
Bogen indeholder samtidig historier om invasioner, hekserier, en kapsejlads, intriger og adskillige kærlighedsdramaer. Dog er bogen visse steder for detaljeret eller for udpenslet efter min mening.
Tanker hos et rådyr og træernes historie bliver også flettet ind i historien, hvilket jeg mener er unødvendigt. Har du læst Rutherfurds bog Sarum og kunne du lide den, så er dette også bogen for dig.
Det er tydeligt Rutherfurd har sat sig ind i historien for området
Bag på bogen står der:
To drenges venskab og deres loyalitet over for Deres fædre bliver testet til det yderste, da et væddemål udvikler sig til en kamp for livet.
Og da den spanske flåde nærmet sig England, må flere personer i Nyskoven bestemme sig for hvilken side de kæmper på.
I det hele taget står indbyggerne i Nyskoven ofte overfor dilemmaer, når de må vælge mellem kærlighed og prestige, begær og integritet.
Min vurdering: Nyskoven af Edward Rutherfurd
Som skrevet før, så er jeg en stor fan af Rutherfurd. Jeg synes altid hans bøger er underholdende, livlige og god læsning. Denne bog er ingen undtagelse. Så kan du lige historiske romaner, er dette et godt bud på en roman der er værd at læse.
Historierne er underholdende – og ja bogen indeholder forskellige historier, som fortælles i kronologisk rækkefølge. Den første historie starter i år 1099 og den sidste historie slutter i år 2000.
Hver historie danner rammen om de samme familier, men med vidt forskelligt indhold.
I historierne møder vi ædle riddere, munke, bønner, præster, giftefærdige unge kvinder – historier som rummer alle de menneskelige egenskaber som ondskab, ædelhed, naivitet, godhed mv.
Alle følelser bliver beskrevet på en yderste raffineret måde og giver dermed historien liv og integritet.
Antal hjerter
💚💚💚💚💚
Bogen har fået 5 hjerter ud af 6, fordi jeg virkelig kan lide bogen, men den er lidt for detaljeret i visse situationer.
Alt i alt
En bog for dig der interesserer dig for det historiske og som simpelthen godt kan lide at læse en god historie.
Edward Rutherfurd vækker dermed historien til live i den storslåede historiske roman i to bind.
Så hermed en Boganmeldelse af Nyskoven af Edward Rutherfurd – jeg håber meget at jeg med denne boganmeldelse har vagt din interesse for bogen.
Genre
Skønlitteratur
Fakta vedr: Nyskoven af Edward Rutherfurd
Forfatter: Rutherfurd
Sideantal: 843 i to bind
Forlag: Turbulenz
Udgivelsesår: 2017
Du er også velkommen til at kigge på min blog bykarina.dk som omhandler sundhed og wellness
eller min blog omkring traditioner www.juleinspirationen.dk
Tæppehandlerens død af Karin Wahlberg |
For at kunne leve af Yeonmi Park |
|
|
|
Til fest med Eliten afKlara Togo Donkild |
Nøgen – Mit liv som stripperaf Alessandra Gigi Staunstrup |
|
|
|
Himlen over min fars tagaf Zeinab Mosawi |
Fortæl mig hvem jeg er af Julia Navarro |
|
|
|
Kinas to sønner af Andrew Lam |
Den ideelle amerikaner af Tom Buk-Swienty |
|
|
|
Glaspaladset af Amitav Gosh |
Immigranterne af Howard Fast |
|
|
|
Sigøjnerinden fra Sevilla afIldefonso Falcones |
Russka af Edward Rutherfurd |
|
|
|
Uro af Jesper Stein |
Ukuelig af Laura Hillenbrand |
|
|