Raceadskillelse, Bag facaden og 60érnes Mississippi
Niceville af Kathryn Stockett tager sit udgangspunkt i 60érnes Mississippi, på et tidspunkt hvor den nye racelov er trådt i kraft. Men er den nu også det i Mississippi? De sorte arbejder for de hvide, gerne som hushjælp eller ude i bomuldsmarkerne.
De hvide fruer bruger deres dag på visits, foreningsmøder og på at sladre om hinanden. Imens fruerne er travlt optaget med deres gøremål, gør de sorte tjenestepiger rent, køber ind, passer børn og skal tilmed stå på mål for deres Fruers forskellige tiltag.
Bogen begynder der hvor den sorte tjenestepige Aibileen tjener. Imens hun gør sit arbejde, sidder de hvide fruer og diskuterer om sorte tjenestefolk bør have deres eget toilet, hvilke bakterier de kan smitte med osv.
Aibileen hører tavs på samtalen – hun er vant til at blive set ned på pga sin race. Det der overrasker hende mest er, at efterfølgende er hun af forskellige årsager alene med en af Fruens veninder, Skeeter Phelan, som stiller det utænkelige spørgsmål “ Tænker du nogensinde, at du ville ønske, du kunne… ændre det hele?”.
Kan tingene ændres?
Spørgsmålet sætter en masse tanker i gang både hos Aibileen og også hos spørgeren Sketter. Langsomt nærmer de sig hinanden. En tilnærmelse, de begge ved, ikke vil falde i god jord hos enten de hvide Fruer og deres egne familier.
De begynder på udarbejdelsen af en bog “Niceville” om tjenestepigerne og deres liv i Missisippi.
Et projekt der ikke er helt ufarligt i en tid hvor Ku Klux Klan hærger og de sorte må kæmpe for deres basale rettigheder.
Bogen tager sit udgangspunkt i forholdet med Fruerne og deres tjenestepiger. Et forhold der på godt og ondt er præget af had og kærlighed. I mange af de fine hjem krakelerer overfladen efterhånden som fortællingen går i gang.
Citat fra Bogen:
Jeg ved jo godt, hvad der vil ske, hvis de hvide fruer opdager, at vi skriver om dem og fortæller, hvordan de i virkeligheden er (…) En kvinde vil ikke slå nogen med en kæp (…) Næ nej, hvide kvinder, de vil helst ikke gøre deres hænder beskidte. De har et lille sæt med blanke redskaber, som de bruger i stedet for, og de er skarpe som neglene på en heks, nydeligt og pænt lagt frem som på tandlægens bakke. Og de giver sig god tid med dem.”
Min vurdering af Niceville af Kathryn Stockett
En virkelig hjertevarm bog, som er værd at læse fra start til slut. Skrevet med humor og kærlighed til Mississippi og dens beboere. Samtidig virker bogen troværdig, hvilket også gør den til interessant læsning.
Alt i alt
Bogen får en klar anbefaling herfra.
Forfatteren
Hun brød igennem i 2009 som forfatter med den til dels selvbiografiske ‘The Help’ (Niceville) om sorte stuepigers liv i Jackson, Mississippi i 1960’erne. Hun studerede engelsk på University of Alabama og ‘Creative Writing’ rejste hun til New York City for at arbejde med magasiner og markedsføring. Hun lever pt. i Atlanta med datteren fra et tidligere ægteskab.
Fakta vedr: Niceville af Kathryn Stockett
Forfatter: Kathryn Stockett
Udgivelsesår: 2011
Sideantal: 401
Forlag: Cicero
Boganmeldelser
Du er også velkommen til at kigge på min blog bykarina.dk omkring sundhed og wellness
eller min blog omkring traditioner www.juleinspirationen.dk
|
||
Tæppehandlerens død af Karin Wahlberg |
For at kunne leve af Yeonmi Park |
|
|
|
|
||
Til fest med Eliten afKlara Togo Donkild |
Nøgen - Mit liv som stripperaf Alessandra Gigi Staunstrup |
|
|
|
|
||
Himlen over min far tagaf Zeinab Mosawi |
Fortæl mig hvem jeg er af Julia Navarro |
|
|
|
|
||
Kinas to sønner af Andrew Lam |
Den ideelle amerikaner af Tom Buk-Swienty |
|
|
|
|
||
Glaspaladset af Amitav Gosh |
Immigranterne af Howard Fast |
|
|
|
|
||
Sigøjnerinden fra Sevilla afIldefonso Falcones |
Russka af Edward Rutherfurd |
|
|
|
|
||
Uro af Jesper Stein |
Ukuelig af Laura Hillenbrand |
|
|
|
||
Den Serbiske dansker af Leif Davidsen |
Sandheden er ikke for os af Morten Buschmann |
|
|
|