Burma, Kærlighed, Drama og Imperialisme
Rajkumar som er fra Indien og samtidig forældreløs, er kun en lille dreng, da de britiske styrker i slutningen af 1800 tallet tvinger Kongen og Dronningen af Burma i Eksil i Indien.
Den kortvarige konflikt mellem Burma og de britiske styrker vender op og ned på Rajkumars liv og skæbne.
Hans liv som arbejdsdreng på markedspladsen i det centrale Mandalay bliver med et tilintetgjort.
Rajkumaj er derfor nødt til at starte på en frisk. Undervejs på sin flugt møder han pigen Dolly. En pige ved det burmesiske hof, som gør stort indtryk på ham.
Skæbnen fører ham ligeledes dybt ind i skovene i det indre Burma, hvor ham med hjælp fra en omrejsende købmand og mentor, skaber sig en formue på handel med teaktræ.
Men hans tanker er hele tiden ved Dolly, pigen han flygtigt mødte under urolighederne i Mandalay. Dolly er barne tjener ved det burmesiske hof og følger kongeparret i eksil i Indien.
Som voksen og yderst velhavende drager Rajkumar afsted for at finde hende i den indiske kystby Ratnagiri.
Min vurdering: Glaspaladset af Amitav Ghosh
En storslået beretning som bliver fortalt igennem 3 generationer. Alle med tråde til Dolly og Rajkumars sammenflettede skæbne. Vil du vide mere eller er nysgerrig på Burmas historie, så er dette også en roman du skal læse.
De historiske begivenheder er korrekte, men personerne er selvfølgelig fiktion. Mange interessante temaer bliver bragt i spil. Bl.a. er et af de overordnede temaer – det britiske herredømme.
Er det godt eller skidt? Alt efter med hvilke øjne man ser, er der holdninger og meninger. Det jeg godt kan lide ved bogen er at intet er sort eller hvidt.
Alt er en reflektion og et spejlbilledet af den person som er i centrum ved begivenhedernes gang. Hovedpersonerne i bogen lader sig ofte fange af tidens strømning, og bevæger sig i den retning som vinden blæser.
Alt opleves og fortælles uden der bliver dømt eller lavet en konklusion.
Så er du til historiske romaner med et rigt indhold, er dette bogen for dig. Burma og dets sammenflettede historie med Indien er bare spændende læsning.
Jeg fik ved at læse bogen en masse spændende viden og information om Burma, som jeg ikke vidste i forvejen og som jeg nu er glad for ikke at være foruden. Læs den og bliv klogere på Østens historie og på aktuelle spørgsmål som globalisme og multietniske samfund!
Efter min mening en virkelig storslået roman.
Antal hjerter
💚💚💚💚💚💚
Bogen får 6 hjerter af 6 mulige, fordi det er en roman der ikke kan skrives bedre.
Alt er grundigt researchet og de forskellige begivenheder fremragende fortalt.
Alt i alt
Læs bogen og få en god oplevelse. Du vil ikke kunne lægge den fra dig igen.
Forfatteren
Wikipedia omkring forfatteren Amitav Ghosh
Indlæg som kan have interesse for læseren
Interview med forfatteren på youtube
Fakta vedr. Glaspaladset af Amitav Ghosh
Forfatter: Amitav Ghosh
Udgivet: 2001
Sideantal: 492
Forlag: Cicero
Genre
Historisk roman, Kærlighed, Drama, Skønlitteratur
Boganmeldelser
Du er også velkommen til at kigge på min blog bykarina.dk som omhandler sundhed og wellness eller min blog omkring traditioner www.juleinspirationen.dk
Slip narcissisten af Lise Varnum |
For at kunne leve af Yeonmi Park |
|
|
|
Til fest med Eliten afKlara Togo Donkild |
Nøgen – Mit liv som stripperaf Alessandra Gigi Staunstrup |
|
|
|
Himlen over min fars tagaf Zeinab Mosawi |
Fortæl mig hvem jeg er af Julia Navarro |
|
|
|
Kinas to sønner af Andrew Lam |
Den ideelle amerikaner af Tom Buk-Swienty |
|
|
|
Glaspaladset af Amitav Gosh |
Immigranterne af Howard Fast |
|
|
|
Sigøjnerinden fra Sevilla afIldefonso Falcones |
Russka af Edward Rutherfurd |
|
|
|
Uro af Jesper Stein |
Ukuelig af Laura Hillenbrand |
|
|
Den Serbiske dansker af Leif Davidsen |
Sandheden er ikke for os af Morten Buschmann |
|
|
|