Min tid i gule sokker fortalt af Morten Grunwald

Morten Grunwald
Morten Grunwald

Boganmeldelse: Benny alias Morten Grunwald fortæller hvordan Olsen Banden er blevet til. Bogen er fyldt med anekdoter og erindringer fra hans tid i Olsen Banden. Bogen er fyldt med billeder fra den første Olsen Banden til den allersidste – 14 i alt. Morten Grunwald fortæller både skapt og muntert om tiden, sine medskuespillere og holdet på Nordisk Film primært med Balling og Bahs i spidsen. Læseren får historien bag kulisserne – om hvordan de enkelte skuespillere får og spiller deres rolle. Mange af de forskellige biroller bliver også beskrevet. Morten Grunwald går grundigt tilværks og på en blid og kærlig måde evaluerer han på de forskellige roller. ‘

Citat fra bogen: Var der noget som var fælles for os tre, så var det, at vi arbejdede intuitivt og vidste instinktivt hvad der stod i vores rolle. Vi diskuterede aldrig manuskriptet. Ikke engang i sminkerummet. Vi var der bare på vores første optagedag på Nordisk film og kørte løs.Vi lærte hurtigt at dechifrere Ballings partitur – vi vidste alle per instinkt, hvilken toneart og rytme det handlede om.

Min vurdering: En god bog som virkelig fortæller historien omkring Olsen Banden. En bog som er uundværlig for dig som er fan af denne kendte trio. En bog fyldt med flotte billeder og fortællinger fra de forskellige film. Selvfølgelig er bogen både let læst og meget overkommelig at komme igennem. Du behøves heller ikke læse den fra begyndelse til slut, men kan plukke det ud du selv vil. Du kan også vælge bare at kigge billeder og alligevel få en masse ud af bogen Min tid i gule sokker.

Alt i alt en bog for dem som elsker gamle danske film og som er fan af Olsen Banden. Virkelig godt fortalt af Morten Grunwald – især fordi han om nogen har en god indsigt i Olsen Bandens verden og univers.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*