Boganmeldelse af For tæt på solen af Paula McLain

For tæt på solen af Paula McLain

Bogen omhandler
For tæt på solen er en fiktiv historisk roman om den britiske eventyrske og flyvepioner Beryl Markhams liv (1902 – 86). Bogen er fortalt ud fra hvad forfatteren Paula McLain har opsporet omkring Beryl Markhams liv. Bogen er samtidig tilsat en vis portion af fiktion omkring samtaler, stemning, følelser og hvordan hovedpersonen har oplevet sit liv og sine omgivelser.
Da Beryl er fire år gammel flytter hun med sin familie til Kenya for at forældrene kan søge lykken der. Drømmen brister for familien, moderen flytter tilbage til London. Beryl vokser op i Kenya sammen med sin far og det lokale stammefolk, indtil skæbnesvangre beslutninger får hende til at flygte ind i et ustabilt ægteskab. Da ægteskaber ikke lever op til forventningerne, bruger hun sine evner med heste til at blive hestetræner og derved adgang ind i kredsen af europæiske bohemer og aristokrater i den britiske koloni. Nogle af dem hun møder er danske Karen Blixen og Denys Finch Hatton.

Efter enden på sit katastrofale ægteskab, bliver Beryl gift igen, men har svært ved at finde sig tilrette i rollen som mor og hustru. Samtidig møder hun en alt overskyggende kærlighed, som forandrer hendes liv for altid.

Forfatter
Paula McLain blev født i Fresno, Californien i 1965. Hun voksede op i en plejefamilie, sammen med sin søster. Som ung ernærer hun sig som sygeplejerske, cocktailserveringspige, pizzabud mv. Senere opdager hun sit talent for at skrive. I 1996 vinder hun MFA prisen i poesi fra University of Michigan.

Min vurdering
En god bog om Beryl og den opvækst hun har haft i Kenya og hendes møde med Karen Blixen og Denys Finch Hatton. Den giver en fremravende fortælling af Kenya og hvordan de britiske kolonier så ud på den tid. Bogen kan dog på ingen måde sammenlignes med Karen Blixens bog “Min afrikanske farm”. Men har du lyst til at læse en bog som omhandler de samme temaer, som førnævnte bog, er dette en yderst god bog. Beryl beskrives på en levende og spændende måde. Hun har helt sikkert været pioneer for sin tid og foregangskvinde på mange områder.

Antal hjerter
Jeg giver bogen 4 hjerter ♥♥♥♥ for at være en god fortælling.

Alt i alt
En fiktiv historisk bog om en kvinder der ikke lader sig kue

Fakta
Forfatter: Paula McLain
Sideantal:
Udgivelsesår:
Forlag:

Andre boganmeldelser
Skønlitteratur
Kogebøger
Julebøger
Biografier
Do It Yourself Bøger
Krimi

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*