Boganmeldelse af Sarum af forfatter Edward Rutherfurd

Beskrivelse En roman der dækker historien omkring det sydlige England i en periode omkring 7000 år. Historien begynder med manden Hwell og kvinden Akun. De vandrer fra det nordlige England sydpå, for at finde mere føde, varmere områder og derved bedre levevis.
De slår sig ned i et område omkring Salisbury, hvor deres efterkommere efterhånden får gjort området til et levede sted at bo.

Efterhånden som bogen følger slægterne i Salisbury, gives der et indblik i mange små historier. Eks. opførelsen af byens katedral, romerne indtog og pestens hærgen har indflydelse på byen. Bogen fortæller også om vikingerne indtog, hekse der bliver brændt på bålet, riddere der på fornemmeste vis indtager byen og afbrænding af protestanter.

Alle historierne er fortalt gennem efterkommere af Hwell og Akum. Sarum er for øvrigt et middelaldernavn for byen Salisbury.

Historien er ren fiktion, men alle begivenhederne er historiske korrekte – og bogen giver på den måde et underholdende indblik i Englands historie.

Min vurdering En virkelig fantastisk slægtsroman, som fanger fra første sekund. Du skal dog være forberedt på at den er lang og der er mange historier som flettes ind i hinanden. Men er dette ikke et problem for dig, så vil jeg klart anbefale denne bog. Den er virkelig underholdende og forfatteren formår på bedste vis at give personerne liv og karakter. Du bliver underholdt af første side og til slutningen af bogen.

Antal hjerter 6 hjerter ♥♥♥♥♥♥ – Fordi jeg bare synes bogen er fantastisk.

Alt i alt elsker du som jeg slægtsromer, så må du ikke gå glip af denne.
Fakta
Forfatter: Edward Rutherfurd
Udgivelsesår: 1988
Sideantal:1376
Forlag:

Andre boganmeldelser
Skønlitteratur
Kogebøger
Julebøger
Biografier
Do It Yourself Bøger
Krimi

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*