Boganmeldelse af Onklerne og deres fruer af Jane Aamund

Beskrivelse
En fremragende bog af Jane Aamund, der fortæller om en tid der ikke eksisterer mere. Herrerne går sammen i herreværelset og lever på den måde et liv væk fra konerne. Ægteskabet med konen holder, mens livet leves som det bedst kan. Jane Aamund har i sin bog Onklerne og deres Fruer givet en beskrivelse af de onkler der har været omkring hende. Nogle letlevende andre drukfærdige – andre igen sorgmodige. Nogle elsker deres Fruer, andre ikke. Der er alle typer og Jane Aamund får på bedste og morsomste vis beskrevet dem alle. Nogle har en heftig kone som selv tager fat, nogle en tyrannisk mor. Alle er de kommet i hendes hjem som barn og alle har sat deres præg på forfatterens liv. Hendes eget liv foregår i den danske overklasse, men onkler og deres fruer kom fra alle samfundslag – og blev alle budt velkommen i hendes forældres hjem.

Hun beskriver deres alderdom, deres skæbne og hvorfor livet formede dem som det gjorde.

Min vurdering
En rigtig herlig bog, som giver et godt grin. Hver beskrivelse eller hver type mand beskrives så godt at man som læser ser dem for sig. Selv tragiske skæbner beskrives på en underholdende og let måde – uden at dybden dog går tabt.

Antal hjerter
Jeg har givet bogen 5 hjerter ♥♥♥♥♥, fordi jeg undervejs føle mig yderst underholdt. Jane Aamund forstår virkelig at få sine karatetyper gjort levende.

Alt i alt en bog der kan underholde dig hvis du gerne vil væk fra en almindelig trist hverdag… humør er nøgleordret.

Fakta
Forfatter: Jane Aamund
Udgivelsesår: 2014
Sideantal: 182
Forlag: Peoples Press

Andre boganmeldelser

Skønlitteratur
Kogebøger
Julebøger
Biografier
Do It Yourself Bøger
Krimi

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*