Boganmeldelse af Under Bjælken af Jens Andersen

Beskrivelse En bog som omhandlende vores kommende Konge nemlig Kronprins Frederik. Her kommer han igennem samtaler med Jens Andersen ind på sit liv og hvordan han ser sin kommende rolle. Læseren får et indblik i Kronprins Frederiks liv fra start til nu. Der er interviews med Dronningen, hans hustru, hans bror, private venner, tidligere hofchef og rådgiver Per Thornit, samt Kronprins Haakon af Norge og Kronprinsesse Victoria af Sverige. De giver alle deres bud på de tanker de har gjort sig omkring Kronprins Fredrik og hvordan de oplever ham som menneske. Vi får som læser et indblik i kronprinsens barndom og hvordan opvæksten som prins har været. Vi får med egne ord hans syn på børneopdragelse, hans kommende rolle og hvilke betragtninger han har gjort sig igennem livet.

Min vurdering Er du den mindste smule interesseret i at læse om det royale, så er dette bogen du skal læse. Jeg ser ikke bogen som en gang “snik snak” med en masse snak frem og tilbage, men en bog hvor der virkelig er lagt omhu og tanker i. Kronprinsen forsøger efter min mening at give et så sandfærdigt billede af ham selv som det er muligt i hans situation. Vi når ind under huden af ham og hvilke tanker han har gjort sig i f.eks. forbindelse med at skulle finde sig en kommende kone, hvilke tanker han har gjort sig omkring sit medlemskab af IOC mv. Jeg tror virkelig han giver et så stort indblik i hans liv og virke som det er muligt.

Antal hjerter Jeg har givet bogen 6 hjerter ♥♥♥♥♥♥ pga den personlige beskrivelse af kronprinsen og de åbenhjertelige interviews der er givet.

Alt i alt synes jeg det er en fremravende bog om Kronprinsen. En bog hvor han selv har mulighed for at komme til ordre og mulighed for at fortælle om forskellige begivenheder set fra eget synspunkt.

Fakta
Forfatter: Jens Andersen
Udgivelsesår: 2017
Sideantal: 349
Forlag: Gyldendal

Andre boganmeldelser
Skønlitteratur
Kogebøger
Julebøger
Biografier
Do It Yourself Bøger
Krimi

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*