Boganmeldelse af Krigen har ikke er kvindeligt ansigt af Svetlana Aleksijevitj

Boganmeldelse af Krigen har ikke er kvindeligt ansigt af Svetlana Aleksijevitj
Boganmeldelse af Krigen har ikke er kvindeligt ansigt af Svetlana Aleksijevitj

Bogen omhandler: Under anden verdenskrig melder omkring en million russiske kvinder sig til Den Røde Hær for at kæmpe for fædrelandet, mange helt unge og ganske uvidende om hvad der venter dem. De udfører militære opgaver som snigskytter, piloter, mekanikere, og som sygeplejersker bjærger de sårede væk fra slagmarken og plejer dem. Da de efter krigen vender hjem, bliver de ikke mødt som helte, men derimod betragtet med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de.

Først da Svetlana Aleksijevitj i 1978, et halvt liv efter krigens afslutning, begynder at opsøge disse kvinder og interviewe dem, får deres oplevelser igen værdi, og kvinderne får dem stemme som de indtil nu har savnet.
Bogen modtog Nobelprisen i litteratur i 2015.

Min vurdering: En bog så barsk at virkeligheden overgår enhver fantasi. De forskellige historier er fortalt i brudstykker – læseren får et indblik i de mest barske surrealistiske oplevelser. Mennesker i krig er – bare mennesker. Bogen sætter krig i perspektiv – intet er lykkeligt. Alle kæmper deres egne kampe. Kvinderne i denne bog har oplevet de mest barske ting – set ting som intet menneske burde se.
Det er en bog som virkelig er værd at læse, men vær forberedt på en barsk oplevelse. Død og krig går hånd i hånd.

Hvad tænker et menneske når det er på kanten af livet? En af de mange mange fortællinger er en kvinde der i en lejr som er omringet af tyskere, slår sit spædbarn ihjel for at det ikke skal larme (hun har ingen mælk at give det). Hun gør det uden at fortrække en mine – hun ved det er en nødvendighed for overlevelse. Denne og mange andre fortællingen giver en beskrivelse af de forhold der var under anden verdenskrig. Alle ofrer – ser ting som ikke bør ses. Efter krigen lever de overlevende videre, men ingen er interesseret i historierne. Alle bærer på en skam over det sete og hørte. Nogle lever efter devisen det er bedst at glemme. Mange fortæller for første gang om deres oplevelser til Svetlana.

Lad mig slå fast der er en grund til at netop denne bog fik Nobelprisen.

Alt i alt: En bog der giver en barsk og realistisk beskrivelse af hvad krig gør ved et menneske og hvad et menneske er i stand til at gøre når de mest ekstreme situationer opstår.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*