Boganmeldelse af Belgravia af Julian Fellowes

Belgravia af Julian Fellowes

Bogen omhandler
I juni 1815 er den engelske overklasse samlet til fest hos Hertuginden af Richmond. En fest der foregår I Bruxelles. Det er aftenen før slaget ved Waterloo og mange af ballets flotte unge mænd vil den efterfølgende dag stå på slagmarken, med døden i sigte.

For den yndige købmandsdatter Sophia kommer ballet til at forandre alt. Men det er først efter femogtyve år, hvor den fremadstræbende familie Trenchhard er flyttet til Belgravia, at aftenens begivenheder bliver mærkbare.

For i denne nye verden, hvor de fine gamle familier er tvunget til at omgås med de nyrige opkomlinge, er der dem, som foretrækker at fortidens hemmeligheder forbliver hemmeligheder og andre som gerne vil have skjulte ting frem i lyset.

Forfatter
Julian Fellowes arbejder som romanforfatter, filminstruktør og manuskriptforfatter. Han er manden bag den prisvindende tv-serie “Downtown abbey” som gik over skærmen fra 2010 – 2015.
Fellows er selv Baron ved West Strafford og derfor repræsentant i det britiske overhus.

Hans bøger og film omhandler ofte den britiske overklasse og aristokrati.

Min vurdering
Det er en bog uden det store indhold. En bog som kan læses, når læseren har brug for noget let læsning, der ikke kræver den store tankevirksomhed. I Belgravia er de gode gode og de onde onde, så plottet er let at finde ud af. Men kan du lide at læse noget om det forkælede engelske aristokrati, så er dette bogen for dig. Og kan du lide at læse en kærlighedsroman er dette også en bog, hvor du kan drømme dig væk om prinsen på den hvide hest.

Antal hjerter
Jeg giver bogen 3 hjerter ♥♥♥, da det næppe er den mest inspirerende bog jeg har læst. Dog har du et romantisk sind, kan du med fordel læse bogen som engang let underholdning.

Alt i alt
En dejlig let læst bog om aristrokratiet

Fakta
Forfatter: Julian Fellowes
Sideantal:
Udgivelsesår:
Forlag:

Andre boganmeldelser
Skønlitteratur
Kogebøger
Julebøger
Biografier
Do It Yourself Bøger
Krimi

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*